Genfind de gamle dyder

Hvad skal der egentlig til for at få grebet om markedsføring på Facebook? Det er hverken smarte strategier eller en bestemt måde at sætte annoncer op på.

For at skabe en langvarig, bæredygtig succesfuld tilstedeværelse på Facebook, skal man som virksomhed tilbage til nogle gode gamle dyder, som nogle gange bliver glemt i markedsføringen.

Relationen!

Salg handler om relationer. De sælgere der arbejder med salg på et mere analogt niveau vil bekræfte det. Det handler om at skabe relationer. 

Spørgsmålet er, hvordan man skaber relationer på Facebook, og hvordan man implementerer det i sin digitale strategi.

Det er her den bæredygtige kampagnestrategi kommer ind i billedet.

Som serieiværksætter med adskillige virksomheder bag os, og blandt de første, der eksperimenterede med marketing via Facebook i Danmark har vi gjort os en del erfaringer, særligt med at markedsføre det, vi kunne kalde tillidsbaserede ydelser. 

Tillidsbaserede ydelser er for eksempel konsulenttimer, behandlinger, forløb, mentoring, coaching eller undervisning.  Det er nogle af de produkter, der er allersværest at sælge. Fordi det er ydelser, som kræver en høj grad af tillid og kendskab før en potentiel kunde bliver til en betalende kunde. 

Og det er de metoder, som vi har taget med over i andre brancher og typer forretninger f.eks webshops.

For selvom det kræver mindre tillid at købe en hårbørste til 129 kr. end et parterapiforløb til 10.000, så er tillid, tryghed og kendskab, relationen stadigvæk afgørende. Og på Facebook er det mere end noget andet, relationen og tilliden, der bærer salget.

Hvis din virksomhed gerne vil opnå succes med at bruge Facebook og have mere ud af den indsats og de penge, der blive brugt på platformen, så er relationen et godt sted at fokusere – også selvom du er en webshop eller forhandler af konkrete produkter. Vi ser her mod en content marketing-strategi. En langsigtet og gennemtænkt en med masser af godt indhold.

Man kan sige, at netop virksomheder med de mere tillidsbaserede ydelser, har været tvunget til at bruge den mere langsigtede og bæredygtige kampagnestrategi for overhovedet at lykkedes. I dag er det alle virksomheder, der må gå den vej.