Derfor stiger prisen på dine webinar-annoncer

Hvis du allerede kører annoncer for webinarer, så har du sikkert opdaget det. Priserne er er både mere svingende og højere nu end for marts måned 2020, hvor Danmark lukkede ned. Hvis du først lige er begyndt, er du måske bare blevet overrasket over, hvor dyrt det er, eller hvor meget priserne svinger.

Så lad os se på, hvorfor prisen er steget. Og hvorfor det ikke bør afholde dig fra at holde webinarer eller bruge annoncer til at få dem fyldt.

Du har nok også lagt mærke til, hvor mange annoncer for webinarer, der dukker op i dit feed på Facebook!

Og det er ikke underligt. Med COVID 19-nedlukningen blev online kurser, undervisning og online markedsføringen akut for rigtig mange virksomheder.

Det dyk vi først oplevede i priserne på annoncer blev hurtigt erstattet af meget skiftende priser og nu bare generelt væsentlig højere priser for rigtig mange. Alene af den grund, at der er flere virksomheder, der nu konkurrerer om prisen i brugernes feed. Præcist som på alle andre områder stiger prisen hvis efterspørgslen stiger.

Men betyder det, at du skal lade være med at annoncere? Eller at webinarer er yt.

Nej slet ikke. Og det, vi oplever på det danske marked, er egentlig bare sådan, det har været i et stykke tid på det engelsktalende marked. Men det betyder selvfølgelig også, at du som udgangspunkt får et dårligere afkast af din investering i annoncer. 

Lad os tage et eksempel. Før nedlukningen kostede dine leads 25 kr i gennemsnit. Nu koster de 50 kr. Og lad os nemhedens skyld sige, at dit webinar konverterer lige godt, så 5% af antallet af tilmeldte investerer i dit kursus til 3.500 + moms per deltagere. Og hvis du også havde samme budget, ville du med et budget få på 10.000 få 400 deltagere for et halvt år siden, mens du nu ville få kun 200.

Så det ville give dig et betydeligt mindre afkast både målt i kroner men også per investeret krone i annoncer (ROA = return of add spent).

I det første eksempel, ville du så sælge 20 pladser og derfor få en omsætning på 70.000 + moms og et overskud på 60.000 + moms. Men nu ville du du så sælge 10 pladser og derfor kun have 35.000 + moms i omsætning og et overskud på blot 25.000 + moms.

I det første setup vil du derfor tjene dine penge 7 gange hjem. Hver gang du brugte 1 krone på annoncer, tjente du 7.

I det sidste scenarie er det halveret – så du kun tjener 3,5 kr hver gang, du bruger 1 krone på annoncer.

Det er i øvrigt også, det som hedder ROA (return of add spent).

Så hvad kan du gøre for at få mere ud af dine annoncer i en tid, hvor flere konkurrerer om at få din målgruppes opmærksomhed.

Hvorfor løsningen ikke bare er større annoncebudget
En nem ting, som mange tyr til er bare at bruge flere penge. Når man har et webinar eller anden salgstragt der virker og kan gentages med succes, så kan man med ro i maven investere flere penge i annoncer. Fordi man ved, hvad ens leads er værd.

Så du kunne f.eks. vælge at bruge tre gange så mange annoncekroner (30.000 kr + moms) og så satse på, at du for det budget kan få tre gange så mange deltagere (600) og dermed skabe en omsætning på 90.000 + moms og på den måde opnå et overskud på 60.000 + moms.

Og det er helt klart en mulighed. Men du vil med ret høj sandsynlighed ikke kunne skrue betydeligt op for dine budgetter uden, at opleve, at dine priser stiger og dermed får du færre deltagere for de sidste penge end for de første.

Det er typisk sådan, at i et land som Danmark kan vores målgrupper være forholdsvis små – og algoritmen sørger for at finde de bedste i vores målgrupper først. Så vil det typisk også være sådan, at det er billigere at få en med på et webinar, som allerede kender ens virksomhed end en, der ikke kender ens brand eller produkter. Og medmindre du har en strategi på Facebook hvor du bevidst hele tiden bygger større målgrupper af mennekser, som kender dit brand, så vil din varme målgruppe meget hurtigt løbe tør.

Og jo dyrere dine annoncer er – desto mindre tjener du i den anden ende. Så du er interesseret uanset at få billigere leads, som stadigvæk er kvalificerede, hvis dit overskud ikke skal gå op i røg på dyrere annoncer.

Så hvad kan du gøre for at få billigere leads (som stadigvæk er gode)?

Der er flere ting du kan gøre. Og for at vurdere, hvor du skal sætte ind, skal du først forholde dig til, hvad det rent faktisk påvirker prisen på dine annoncer ud over selvfølgelig markedet, som du ikke er herre over.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad der påvirkr dine webinar- annoncer og hvad du kan gøre for at få dem til at performe bedre, kan du hente vores 25 siders rapport om emnet!