Er din virksomhed klar til annoncering (eller spilder du dine penge)?

Det er dyrt, hvis du begynder at kaste penge efter annoncering (og især hjælp til det), hvis du ikke er det rette sted i din virksomhed.

I dagens blogindlæg deler vi, hvad der grundlæggende skal til, for at dine annoncer rent faktisk giver overskud.

Vi taler ind i mellem med folk, der har enten selv har brugt penge på Facebookannoncer, eller har hyret nogen til det, og helt ærligt ikke har fået noget særligt ud af det!

Det sker oftere, end man skulle tro. Og vi har også oplevet det!

Det er SÅ frustrerende at bruge så meget tid på at sætte det hele op og så opleve resultaterne udeblive! 

Når det sker, kunne man godt få lyst til at skyde skylden på Facebook (virker det overhovedet?!) og personligt ringe til Hr. Zuckerberg og fortælle ham en sandhed eller to. 

Og det kan også ske, hvis du hyrer nogen til at gøre det for dig (ja – det er en ægte gyser. MEN. DET. SKER. TIT!). Så det er ikke engang sikkert, at du kan løse din udfordring ved at hyre andre til det! 


WHAT! 

Hvad så?

Sagen er den, at for at du kan få noget ud af annoncer (uanset hvem der sætter dem op for dig), er der et par ting, du SKAL have på plads: 

Du skal vide, hvem din målgruppe er og du skal kende dem godt! PUNKTUM! 

Du skal vide, hvordan du hjælper dem (og at det du tilbyder er noget, som din målgruppe rent faktisk ønsker at bruge penge på).

Hvis du ikke har målgruppen på plads, er annoncer helt og aldeles NYTTELØSE!  

Når du ved, hvem din målgruppe er, og du ved, hvordan du gør en forskel for dem, så kan det give mening f.eks. at begynde at bruge annoncekroner på at få folk på dit nyhedsbrev, og på at få dit gode indhold ud foran nye mennesker (f.eks videoer, live streams etc). Det kan være fint at hyre hjælp til det, hvis du ikke selv vil sidde med bøvlet. Vi skal indrømme, at det kræver en del at blive dygtig til at annoncere. 

✉️ Via nyhedsbrevet kan du teste emailserier, webinarer mm., som sælger din ydelse, så du kan sikre dig, at det produkt du sælger er noget der rammer. Det kan godt kræve lidt justeringer at få skabt en god strategi her. Det er her du i virkeligheden har mere brug for coaching (end annoncer). 

Så når du har styr på din målgruppe og har et produkt, der sælger, SÅ er du klar til at tage det tunge skyts i brug på Facebook.

Og det er her, det giver mening hyre sådan nogle som os (eller andre) til at hjælpe med strategi, opsætning, målgruppe etc. 

Hvis du vil hyre nogen … så vær obs på dette:

  1. Hvad du selv skal levere, og hvad de står for (tekst, billeder, opsætning af landingpage, installering af pixel)

  2. Har de erfaring fra din branche/forretningsmodel (det betyder noget, at de kender og forstår din målgruppe. Især hvis de står for billeder, tekst mv) ?

  3. At de har forståelse for strategi og ikke bare sætter salgsannoncer op til en kold målgruppe (nogen der ikke kender dig). Det er desværre ikke det samme at kunne sætte annoncer op, som at man reelt forstår markedsføring, og hvordan annoncer virker i en samlet strategi. 

God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Christian & Carolina